MODERN/CONTEMPORARY OG BALLET 

 
 
MODERN/CONTEMPORARY
I House of Dance ligger vi stor vægt på modern/contemporary. Dette dels i respekt for genren selv som er en utrolig spændende, udfordrende og smuk danseform. Men i stor grad også fordi kernen i modern/contemporary er læren om teknik inden for dansen. En teknik som kan overføres til alle genrer indenfor dans. Det er tydeligt at se forskel på f.eks. en hip hop danser, som har teknikken fra modern/contemporary med sig og en som ikke har. Modern/contemporary har sine rødder i balletten og showdance. Der bliver arbejdet intenst med smidighed, præcision og udførsel af dansen. Til alle som ønsker at dygtiggøre sig inden for dansen omend det er indenfor hip hop, disco, sportsdans, showdance eller andet, så anbefaler vi på det højeste at deltage modern/contemporary dance. Du vil mærke en tydelig forskel i din performance. Eller til dig som blot ønsker at deltage i modern/contemporary fordi det er så fantastisk en genre, så er det absolut også en mulighed. Vi har to hold, teen samt ungdom/voksen. Instruktør er Kathrine Lundorff.
Tilmeld dig HER
 
BALLET
Ballet kræver koncentration og selvindsigt. Du vil opleve, at der trænes med alle kroppens muskelgrupper og at du vil opnå en utrolig kropsstyrke og smidighed samt en flot holdning og en utrolig kropsbevidsthed. Der trænes ved barrer og der danses koreografier. Hvis du også danser andre stilarter, vil du opleve en utrolig forbedring idet at din styrke og teknik fra ballet, vil gøre dig en endnu stærkere danser i alle andre genrer.
 
Vi har 3 ugentlige hold: 4-7 år, 8-12 år og ung-voksen.
Instruktør er Agnes Moeslund og Kathrine Lundorff.
 
Vi har altid vægtet den klassisk ballet utrolig højt i House of Dance, da den er grundstammen for dansen. Ballet er et yderst vigtig redskab bag alle dygtige dansere af begge køn og vi anbefaler stærkt alle danseinteresserede at tage balletundervisning sideløbende med deres træning i andre genre.
Tilmeld dig HER
 
KOMBI TILBUD
Vi tilbyder 25% rabat på ballet ved tilmelding på både Modern/Contemporary og Balletholdet.