HOUSE OF DANCE er Aalborgs største danseskole. Danseskolen blev startet i august 2007 af Jeannette Søndergaard, Henrik Tøsbæk, Søren Lübech og Susanne Frost, som har danset sammen siden de var ca. 3 år. Vi er vokset op hos Lilli Nicolaisens danseskole i Aalborg og har turneret med Lilli Dancers i Europe, Afrika, Asien og USA. Vi har alle været bosatte i udlandet gennem en lang årrække, men er nu tilbage i Aalborg og fundet sammen omkring dansen igen. Jeannette, Henrik og Søren har danset professionelt i udlandet, optrådt i det verdensomrejsende danseshow ’Burn the Floor’, optrådt i diverse TV shows og er blevet færdiguddannet som eksamineret danselærere og dommere under DDD(De Danske Danseskoler). Alt imens Susanne satsede på universitetet og handelskarrieren i udlandet.
 
Alle 4 har tidligere undervist hos Aalborg Danse Center, men vi ønskede at genskabe en danseskole hvor vi i fremtiden kan give eleverne oplevelsen af at være på en danseskole, som vi selv husker det. Et sted, hvor ekspertise, sammenhold, dans på tværs af genrer, moral, etik og dannelse forenes i en værdifuld cocktail. HOUSE OF DANCE tilbyder alt slags dans under et tag, modern jazz, hip hop, street, show dance, moderne pardans, traditionel pardans, sportsdans, ballet, børnedans, disco, Dance Mix fitness, disco, rock'n roll, seniordans etc. Vi er stolte over at have samlet en fantastik lærestab med veluddannede instruktører med masser af international erfaring. Vi tilbyder 3 sale med lækre Junckers dansegulve, spejlvægge og nye musikanlæg. Junckers gulve er dansens Rolls Royce. Derudover tilbyder vi en lækker café med de perfekte rammer for samvær og et godt ventested med mad og drikke, borde til lektielæsning, wifi til børn og voksne så forældrene f.eks. kan arbejde og naturligvis et legerum til de mindste.
 
Vi tilbyder mange spændende nyheder i sæsonen 2016/2017. Vi glæder os til at se eksisterende elever til en ny og god sæson samt byde nye elever velkommen i huset.