Gem og afslut
VIP-medlemskab sæson 26/27
VIP medlemskab er fordelagtigt for de elever, der ønsker at danse på 3 eller flere hold. Ved et VIP medlemskab er der fri deltagelse på op til 5 hold, der passer i alder og niveau (se nedenfor for status).
Der kan aldrig vælges mere end ét parallelhold i VIP-pakken. Flg. er parallelhold: 115C/217B, 116C/218AB, 115AB/117D/216C, 115C/315C/317C, 116C/316C/318C, 216C/319C/419C, 220D/320AB etc. Vi har udvidet med flere hold i denne sæson og derfor er det selvom man vælger ovenstående hold også muligt at vælge 118D, 119C og 219D, så længe alder og niveau passer.
Teknikhold / andre hold som der er krav om som supplementhold er inkluderet og tæller som andre ugehold i VIP-konkurrence pakkerne (se dog status).
Workshops, drop-in og andre events indgår ikke i VIP.
Når man tilmelder sig VIP, er det vigtigt, at man udførligt skriver holdnavne samt holdnumre i bemærkninger (ikke i separat mail). Holdene bliver tildelt i den rækkefølge vi modtager tilmeldingerne, men ved tvivl om valg af hold kan det forsinke din tilmelding, så vær præcis!
Sørg også for at vælge hold, der passer til din alder! Børnedansere kan ikke deltage på Teenhold. Junior 1 dansere kan ikke deltage på Ungdomshold.
Vi behandler alle VIP tilmeldinger manuelt og det tager tid at sætte elever på de pågældende hold, derfor beder vi jer om at være tålmodige. Man vil løbende modtage bekræftelser på de valgte hold. Vi skal i systemet lave ét hold ad gangen og altså ikke én elev ad gangen, derfor vil man løbende modtage sine bekræftelser. Der kan nemt gå en uge (længere for konkurrencehold). Vi lover at tilmeldinger bliver sat på i den rækkefølge, de er modtaget.
Holdene er nedskrevet på antal deltagere, så der er taget højde for VIP tilmeldinger.
VIGTIGT!!
Vi oplevede sidste sæson at flere valgte at tilmelde sig holdene almindeligt for at få en bekræftelse med det samme. Vælger man at tilmelde sig på denne måde kan det IKKE efterfølgende ændres! Sidste sæson brugte vi meget lang tid på at ændre dette. Derfor vær opmærksom på, hvordan du tilmelder dig og se det som et tilbud du får, hvis du ønsker at vente på din bekræftelse, ønsker man bekræftelse med det samme kan man gøre det ved at betale den fulde pris på holdene - men der vil altså ikke efterfølgende blive refunderet!
Såfremt man er kommet på venteliste til et hold, vil man også få en mail herom samtidig med at holdene ekspederes.
Man er garanteret plads, hvis man er udtaget på et konkurrencehold, men alle andre hold fyldes op efter først-til-mølle princippet.
Ved tilmelding til VIP kan man efterfølgende købe ekstra hold (udover de 5 hold) til ca. 60% rabat (rabat gælder ikke parallelhold). Tilmelding til hold 6 åbner 24 timer efter den almindelige tilmelding. Tilmelding til hold nr. 7 og derover åbner torsdag d. 6. august kl. 12:00 (der kan ikke reserveres pladser før der åbnes for tilmelding).
Der forventes stabilt fremmøde på alle VIP hold, så der ikke optages pladser for andre elever.
Ændring af hold i løbet af sæsonen skal foregå på mail til dans@houseofdance.dk
Der er reserveret et mindre antal pladser på udvalgte hold til ikke VIP medlemmer.
VIP STATUS:
Alle pakker inkluderer max. 5 hold
"Bronze"
Almindelige ugehold af 50/60 minutters varighed
Konkurrencehold ikke inkluderet
Pris: 2150 kr. pr. rate
"Sølv"
Ugehold 50/60 min.
Kan inkludere en af følgende:
1 x 75 min. ugehold
1 x Minibørn konkurrencehold
Pris: 2600 kr. pr. rate
"Guld"
Ugehold 50/60 min.
Kan inkludere en af følgende:
2 x 75 min. ugehold (kun ét parallelhold)
2 x minibørn konkurrencehold
1 x børn 60 min. konkurrencehold (hip hop)
Pris: 2850 kr. pr. rate
"Platin"
Alle ugehold og inkluderer 1 af flg. konkurrencehold:
1 x junior/voksne hip hop hold
1 x børn/junior/voksne showdance konkurrencehold
Pris: 3050 kr. pr. rate
“Platin +2”
Gælder til alle ugehold og 2 x konkurrencehold
Pris: 3250 kr.
“Platin +3”
Gælder til alle ugehold og 3 x konkurrencehold
Pris: 3350 kr.